Opfølgning på Varmeplan Hovedstaden

Varmeselskaberne KE, CTR og VEKS har i september 2011 afsluttet det fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2). Selskaberne gennemførte i 2008 og 2009 Varmeplan Hovedstaden, som beskrev en række udviklingsmuligheder for fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet. Siden afslutningen af projektet i september 2009 har varmeselskaberne arbejdet videre med muligheder for en CO2-neutral varmeforsyning inden 2025. VPH2 er en opfølgning på dette arbejde.

 

Projektets hovedformål har været:

 

  • Etablere et afstemt grundlag for beslutninger, som de tre selskaber står over for de næste år omkring udbygningen af systemerne.
  • Prioritere tiltag til CO2-reduktion frem mod 2025
  • Undersøge grundlastbehov og grundlastteknologier

 

I projektet er der opstillet og gennemregnet tre scenarier for udvikling af fjernvarmesystemet: Referencescenariet, der fortsætter den nuværende udvikling og hvor bl.a. to af de store kulfyrede kraftvarmeværker omstilles til biomassefyring, Lav bio scenariet, hvor omstillingen af disse kraftvarmeværker ikke gennemføres og endelig CO2 neutral scenariet, der anviser en vej til at gøre hovedstadsområdet fjernvarmeforsyning CO2-neutral inden 2025.

 

VPH2 har været organiseret på samme måde som Varmeplan Hovedstaden, og Ea Energianalyse har været rådgiver på projektet.

 

Projektets hovedrapport kan læses her.

 

Nærmere oplysninger om projektet kan fås hos projektleder Thomas Hartmann eller Styregruppeformand Inga Thorup Madsen - se Kontakt.