Projektet Varmeplan Hovedstaden peger på, at der i de kommende år i Hovedstadsområdet vil skulle anvendes store mængder biomasse i kraftvarmeværkerne, op mod 2 mio. tons pr år. Også i Århus og Odense har man forventninger om en betydelig forøgelse af biomasseanvendelsen over de kommende år. Fem større danske fjernvarmeselskaber er derfor i færd med at undersøge perspektivet for biomassebaseret kraftvarme i Danmark frem mod 2020. Temaerne i undersøgelsen er biomasseressourcer (faste biobrændsler), bæredygtighedskriterier og certificeringer samt biomassemarkedets udbud og efterspørgsel. Selskaberne er Fjernvarme Fyn, AffaldVarme Århus, CTR, Københavns Energi og VEKS, og undersøgelsen gennemføres af Ea Energianalyse.
Som led i undersøgelsen blev der onsdag den 10. marts 2010 afholdt en workshop med nøgleaktører på området. Program, præsentationer og opsamling fra workshop’en kan hentes nedenfor.
- Biomasse til CO2 neutral kraftvarmeproduktion – perspektiver og udfordringer. Første resultater. Jesper Werling, Ea Energianalyse.
- Bæredygtighedskriterier og certificering. Inge Stupak, Skov & Landskab, Københavns Universitet.
- Danske ressourcer på mellemlang sigt. Uffe Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
- Biomasse og bæredygtighed, Jacob Fjalland, WWF.
- The supply perspective in the short and medium term. Martti Sarvolainen, VAPO OY Pellets, Finland.
- Biomasse på kraftværkerne, muligheder og udfordringer. Jeppe Bjerg, DONG Energy.
- Biomasse på kraftværkerne, muligheder og udfordringer, Jørgen Nielsen, Vattenfall.
- Perspektiv for udbud af dansk produceret træbaseret biomasse. Steen Riber, HedeDanmark.
- Erfaringer og forventninger til markedet. Benny Corneliussen, VERDO.