En varmepumpe optager varmeenergi fra omgivelserne ved et lavt temperaturniveau og afleverer energien igen ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål. Til denne proces skal anvendes drivenergi, f.eks. i form af elektrisk arbejde.
Afhængigt af temperaturniveau på varmekilden og den nødvendige temperatur, som varmen skal afleveres ved, vil varmeleverancen være 2-5 gange større end den forbrugte elektricitet. I de senere år er udbredelsen og anvendelsen af varmepumper vokset betydeligt. Især er små varmepumper til individuel anvendelse som både varme- og kølekilde faldet meget i pris. I Frederikshavn blev der i september 2009 idriftsat en nyudviklet varmepumpe, der leverer varme til fjernvarmesystemet.
Varmepumper og CO2 i fjernvarmeforsyningen
Når man justerer på andelen af varmepumper i fjernvarmesystemet i co2-beregneren for grundscenarie 2025 vil man se, at brugen af varmepumper udleder en del CO2. Dette skyldes, at der anvendes el i en varmepumpe, og at der udledes CO2 ved produktion af denne el. I beregningerne er der benyttet Energistyrelsens seneste beregningsforudsætninger til at kvantificere CO2-udledningen fra elsystemet.
Hvis der kommer en markant større mængde vedvarende elektricitet i elsystemet end forudsat af Energistyrelsen, vil CO2-regnskabet for varmepumper komme til at se anderledes ud. Desuden kan varmepumper indgå i en mere dynamisk drift af det samlede elsystem i en fremtid med stigende mængder vindkraft.
