VE, besparelser og konvertering

På Varmeplan Hovedstadens midtvejsworkshop i januar 2009 viste debatten om de foreløbige resultater en betydelig interesse for at kombinere virkemidlerne vedvarende energi, varmebesparelser og konvertering til fjernvarme i et ekstra scenarie, og samtidig anvende mere geotermi for at være mindre afhængig af biomasse. På den baggrund er det fjerde og sidste scenarie frem til 2025, VE, besparelser og konvertering, opstillet. Dette scenarie skal desuden illustrere, hvordan fjernvarmeforsyningen i hovedstadsområdet kan udvikle sig til alene at være forsynet med VE og affald.


I scenariet kombineres virkemidlerne fra de to scenariepakker på en måde som bl.a. indeholder: solvarme, varmepumper, tre geotermistjerneanlæg, samt lukning af grundlastanlæg på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. Spidslast vil i perioden 2021-25 blive omstillet til at være dækket af bioolie, hvorved varmeforsyningen, ud over den fossile fraktion i affald, vil være dækket 100 pct. af VE i 2025.

 

Fjernvarmeproduktion og andelen af vedvarende energi i scenariet VE, besparelser og konvertering ses i nedenstående figurer. 

 

Fjernvarmeproduktion i sceneriet VE, besparelser og konvertering

Fjernvarmeproduktion i sceneriet VE, besparelser og konvertering 2010-25

 

VE-andelen i sceneriet VE, besparelser og konvertering

Andelen af vedvarende energi i sceneriet VE, besparelser og konvertering 2010-25