Der er i Varmeplan Hovedstaden gennemført en række scenarieanalyser frem mod 2025, der belyser udviklingsmulighederne i Hovedstadens fjernvarmesystem. Endvidere er perspektiverne frem mod 2050 analyseret. Formålet med analyserne er at vurdere, hvordan CO2-emissionen fra hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning kan reduceres væsentligt på mellemlangt og langt sigt, uden at forsyningssikkerhed og økonomi sættes over styr. Udgangspunktet er at undersøge, hvordan fjernvarmens VE-andel kan udgøre mindst 70 pct. i 2025.
Der er i projektet opstillet fire scenarier for udvikling af fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet frem til 2025:
• Grundscenariet
• Besparelser og decentral teknologi
• Øget varmemarked
• VE, besparelser og konvertering
Udover ovenstående fire scenarier er der opstillet et Perspektivscenarie for 2050.
Læs mere om de enkelte scenarier i menuen til venstre, hvor der også findes en nærmere beskrivelse af scenarieanalyserne.
En mere detaljeret gennemgang af analyserne findes i Hovedrapporten. Hent Hovedrapporten som pdf-fil. Her gennemgås scenariernes forudsætninger, følsomhedsanalyser, teknologier, økonomi m.m.